vejrtrækningsforløb

Opnå mere ro
& mindre stress i hverdagen

2 forløb af 5 ugers varighed

Opnå mere ro og mindre stress i hverdagen

Vi oplever alle stressede perioder i vores liv, og at kunne håndtere disse er en vigtig evne vi mennesker har. Udfordringen er at mange af os har et ubevidst  vejrtrækningsmønster, der fastholder den stressede tilstand i krop og sind, hvilket påvirker os uhensigtsmæssigt.

Den hurtigste måde at sænke fysisk, mental eller følelsesmæssig stress på er ved at reducere antallet af vejrtrækninger pr. minut og bevidst trække vejret på en rolig, langsom og rytmisk måde. Det lyder nemt ikk’?

Dog har langt de fleste brug at få vejledning og øvelser, som kan hjælpe til at skabe bevidsthed på vejrtrækningen, for af få succes med at opnå mere ro og mindre stress i hverdagen, og derved:
* Få ro i hovedet, så tankemylderet får en pause
* Få mere overskud til dig selv 
* Få mere nærvær til børn, partner, kollegaer og venner
* Blive bedre til at koncentrere dig
* Opleve mere harmoni og glæde i hverdagen

Hvem får noget ud af forløbet?

Kvinder og mænd, høj som lav, ung som gammel.
Uanset om du aldrig har tænkt over, hvordan du trækker vejret og derfor er helt ny, eller om du har trænet vejrtrækningsøvelser tidligere får du noget ud af dette/ disse forløb. Hver gang en øvelse gentages integreres den dybere i krop og sind.

2 forløb a´5 ugers varighed

Jeg har valgt at udbyde 2 forløb af 5 ugers varighed.
På den måde kan du starte med at tilmelde dig del 1, hvis du er i tvivl “om det der vejrtrækning er noget for dig.”

Forløb del 1:
På dette forløb lærer du grundlæggende vejrtrækningsøvelser og mærker på egen krop, hvordan roen breder sig i takt med din vejrtrækning. Du vil 100% sikkert øge bevidstheden på din vejrtrækning i hverdagen, samt give dig mere ro og mindre stress fysisk, følelsesmæssigt og mentalt.

Forløb del 2:
Vi arbejder videre nu med mere komplicerede vejrtrækningsøvelser. Det er derfor en forudsætning for at deltage på dette hold, at du har deltaget på del 1.

Begge forløb er 5 træninger af 75 min. varighed. Det kan virke som længe “bare at trække vejret”, men tro mig det er præcis det antal minutter der skal til for at du får mest glæde af træningen.

Vi arbejder med øvelser og gentagelser af disse, så du kan huske dem når du er hjemme, tager en pause på kontoret, sidder i kø eller andre situationer, hvor oplever behov for lige at komme lidt ned i gear.

Tilmeld dig et eller flere forløb her:

Der er ingen aktive forløb pt.

Praktisk information:

TRÆNINGSDATO:
Onsdags-holdet del 1 start den 4.9, slut den 2.10
Onsdags-holdet del 2 start den 23.10, slut den 27.11

Der er ikke træning i uge 41 & 42 samt 6. november.

PRIS & BETALING:
Hvert hold koster 1.299 kr. for 5 x træning.
Tilmelder du dig begge hold samtidig koster det 2.499 kr.

Beløbet betales via Mobilepay 455 259
Tilmelding er bindende, og pengene returneres ikke.

DU SKAL MEDBRINGE:
Yogamåtte
Tæppe til at have over dig
Løst behageligt tøj, undgå nederdel og kjole

Hvad er naturlig vejrtrækning?

Naturlig vejrtrækning foregår primært ind og ud igennem næsen, hvilket afspejler den måde vi er født til at trække vejret på, og som naturfolk og generationer før os har trukket vejret på.

Træk vejret som en baby:

Ser du på et sovende spædbarn, vil du opleve en rolig vejrtrækning med lukket mund, hvor kun maven bevæger sig ind og ud. 
Vejrtrækningen foregår primært ind og ud igennem næsen, og tungen hviler roligt i ganen.

Kroppen bliver iltet optimalt:

Når du trækker vejret ind og ud igennem næsen iltes dine celler i kroppen optimalt, og derved får din hjerne, dit hjerte, dine muskler, dit bindevæv og organer de bedste muligheder for at fungere præcis som de skal. 

Det er nemt at lære igen:

Vi er alle født til at trække vejret ind og ud igennem næsen, men flertallet har blot tillært sig en vane med at trække vejret primært ind og ud igennem munden. 
Naturlig og bevidst vejrtrækning består af en række øvelser, som kan bruges af alle i hverdagen.

Er der en unaturlig måde at trække vejret på?

Der er ingen rigtig og forkert måde at trække vejret på, men der sker noget forskelligt i kroppen afhængig af måden vi trækker vejret på – og det er helt naturligt…

Derfor skal du trække vejret bevidst

Der er 37 billioner +/- et par milliarder gode grunde til at trække vejret bevidst. Alle kroppens celler har nemlig brug for ilt, for at holde sig sunde og raske.
Alligevel er det kost, motion og søvn de fleste tænker på, når de tænker på at optimere kroppens sundhed.

Få mere glæde af den sunde kost:

Trækker du vejret bevidst ind og ud igennem næsen masserer mellemgulvsmusklen “diafragma” tarmene , en aktivitet der sikrer, at du får du mere glæde af den sunde kost du spiser.

Få mere glæde af træningen:

Trækker du vejret bevidst ind og ud igennem næsen på eks. gåturen med hunden, på løbe- eller cykelturen sikrer du den optimale mængde ilt til dine muskler, dit bindevæv, din hjerne, dit hjerte og organer, så du undgår at føle dig udmattet og forpustet.

Sov dybere og roligere uden natlige afbrydelser:

Din søvn starter inden du lægger dig på puden. Når du trækker vejret bevidst inden sengetid, er dit nervesystem i ro, og derved har du lettere ved at falde i søvn.
Sover du med munden lukket hele natten, vil du opleve at vågne mere udhvilet, uden tørhed i munden og uden at have været ude at tisse i løbet af natten.

Bevidsthed på vejrtrækningen er sjovt, dybt og sundt.

Udtalelser om vejrtrækning

Pernille, marts 2023
"⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ fra mig til Michaela. I mit forløb, hvor jeg har haft 5 x vejrtrækningsseancer, har jeg lært mig selv og min krop at kende på et helt nyt niveau. Behandlingen har givet mig overskud og ro, og jeg lytter nu til, hvad der er vigtigst for mig i min hverdag, for at kunne være den bedste udgave af mig selv som mor, kæreste og individ. Michaela er virkelig dygtig og jeg har haft følelsen af at være i trygge og omsorgsfulde hænder. Fra behandling til næste behandling havde Michaela helt styr på hvad vi talte om sidste og fulgte op hver gang for at skræddersy den bedste behandling til mig. Tusind tak for et fantastisk forløb! Vi ses igen💜 "
Birgitte, februar 2023
“Fantastisk at opleve hvad et vejrtrækningsforløb hos Michaela over 5 gange har gjort ved min bevidsthed på min vejrtrækning. Jeg trækker vejret meget mere bevidst nu på flere niveauer. Det er rigtig godt både at kunne mærke mig selv mere, samt at den øgede bevidsthed om vejrtrækningen skaber nærvær, trivsel og bedre relationer.“

Bestil tid til individuelt vejrtrækningsforløb

Et individuelt vejrtrækningsforløb består af 5 gange 60 minutters fokus på vejrtrækning.
Forløbet skræddersyes til dig, din situation og dine behov for bevidsthed ift. vejrtrækning.

Forløbet består af guidede øvelser, som vi laver sammen og som du nemt tager med hjem og kan bruge i din hverdag. Forløbet øger 100% din bevidsthed på din vejrtrækning så du opnår mere ro, overskud og energi i hverdagen.