Body SDS
Hvad er Body SDS?
En behandlingsform der med stor sandsynlighed
kan give dig færre eller ingen smerter i krop og sind.
Fysisk behandlingsform
Body SDS er en fysisk behandlingsform, hvor indføling hos mig som behandler er særlig vigtig. Jeg mærker, hvor spændingerne er i din krop, og for at løsne dem og rette eventuelle skævheder i kroppen, benytter jeg særlige massageteknikker kombineret med bevægelse af led og muskler. Du vil opleve, at det kan være smertefuldt nogle steder, mens andre steder ikke har samme smerte.
Mange klienter betegner dette som “en god smerte”, og smerten kan forsvinde helt eller opleves meget mindre efter endt behandling. Body SDS behandling er ikke et “quick-fix”, da symptomerne du kommer med ofte bunder i andre årsager end der, hvor symptomet viser sig.
Vejrtrækning
Vejrtrækning er en vigtig del af behandlingen, særligt hvis baggrunden for behandlingen er, at du føler dig udkørt eller stresset i en eller anden grad. Jeg guider dig til at aktivere vejrtrækningen under behandlingen, for på den måde at opnå ro i krop og sind. Når dit nervesystem er i ro er din krop mere “modtagelig” for behandlingen bl.a. gå dybere på alle niveauer, dit lymfesystem aktiveres og dine indre organer bliver “masseret”.
Samtale før, under og efter behandlingen, i det omfang du har brug for det, er ligeledes et vigtigt parameter ifm. Body SDS-behandling.
Er det første gang, du er til behandling hos mig, er baggrunden for din henvendelse vigtig af få en snak om, og samtidig afstemmer vi dine forventninger til behandlingen. Jeg forklarer dig lidt om behandlingen inden vi går i gang, hvis du har brug for det.
Har du været til behandling hos mig tidligere, er formålet med samtalen at samle op siden sidst. Hvordan har du haft det? Har du oplevet noget, der gav dig anledning til spørgsmål mv.?
Under behandlingen kan du komme i kontakt med oplevelser, som har lagret sig i din krop, og som gennem behandlingen “forløses”, hvilket vi naturligvis taler om i det omfang, det giver værdi for dig.
Endelig afsluttes behandlingen med en kort samtale om din oplevelse af behandlingen, samt om du oplever at have brug for flere behandlinger.
Det får du ud af behandlingen
Mange oplever, at deres smerter mindskes eller helt forsvinder, når de får Body SDS-behandling. Flere vælger dog at fortsætte med at få behandlinger efterfølgende, da det giver dem en særlig dybde og forståelse for dem selv i en ofte stresset hverdag.
Du får større kropsbevidsthed og bliver opmærksom på adfærdsmønstre, du kan ændre, eller helt undgå, for at blive smerterne kvit.
Behandlingen aktiverer kroppens egne reparations- og udrensningsprocesser, samt frigør fysiske og psykiske spændinger, også i dagene efter behandlingen.
Endelig giver fokus på åndedrættet under behandlingen dig et stærkt værktøj, du kan bruge i hverdagen, når du mærker, at du har brug for ro i kroppen og hovedet.
Video: Hvad er Body SDS?
Bestil tid til behandling
Ønsker du at bestille tid til behandling, kan du se ledige tider og bestille din behandling på nedenstående knap.
Tider kan bestilles indtil 24 timer før behandlingen ønskes.