fbpx

Udtalelser

Jeg har gennem tiden haft mange klienter mellem hænderne. På denne side kan du læse nogle udtalelser fra dem om deres Body SDS-behandlinger samt deres oplevelse hos mig generelt. 

Wisebody beretter

Historier fra briksen

Nu kan jeg lukke min BH igen!🙏🏻🙌🏼😲
Da denne klient kom til mig i sidste uge, kunne hun hverken strække armen frem eller tilbage, og hun kunne slet ikke løfte den højere end til mave-niveau, og det med store smerter.
Da hun kom i dag, var det med ordene “Det er vildt hvad der er sket siden jeg var her sidst. Nu kan jeg lukke min BH igen!👌🏼❤️😲
Hun kunne strække armen frem og tilbage, men det kneb fortsat med at få armen op over hovedet…
Det kunne hun efter dagens behandling…💪🏻

I dag havde jeg en klient, som var hos mig for 2. gang.
Da hun kom første gang for 14 dage siden, havde hun over en lang periode været nødt til at gå til kiropraktor ugentligt pga. stærke smerter fra nakken, der strålede ud i armen og ned i hånden. Jeg behandlede naturligvis både nakke, skulder, arm og hånd, men løsnede også brystet og øvre ryg.

Jeg var derfor meget nysgerrig for at høre, hvordan de sidste 14 dage havde været. OG… smerterne havde ikke været der siden hendes første behandling. Altså som i slet ikke. Hendes kommentar var “jeg vil fremover sende alle forbi din briks” og det kan jeg ikke andet end blive så glad og taknemlig for”.

Jeg har en klient, som kom til mig fordi denne i en lang periode havde været nødt til at spise smertestillende hver dag pga. spændinger i nakken, der gik op i hovedet og resulterede i spændingshovedpine. Mellem 3. og 4. behandling gik der en måned, og i den periode havde klienten kun taget smertestillende 2 gange. Det havde været længe siden klienten havde haft det så godt i sin nakke og hoved, og ikke havde været nødt til at spise piller.

I sidste uge havde jeg en klient til Body SDS elev-behandling, som i længere tid ikke havde kunnet sove på højre side pga. smerter i hoften. 3 dage senere ringede hun glad til mig og fortalte, at hun nu sov dejligt, da smerterne var forsvundet – jubii sådan en opringning gør mig virkelig glad

I mandags kom min mand Lars hjem med hold i ryggen. Han gik meget besværet, og havde begrænset bevægelighed. Sent mandag aften gav jeg ham behandling med særlig fokus på ryggen, og det var som at behandle et bræt. Han var hård som sten på hele ryggen OG ned i benene, hvilket overraskede ham. Et hold i ryggen sidder vel kun i ryggen… eller?

Tirsdag havde han det bedre, og onsdag gik han nærmest ubesværet – kroppen arbejder i dagene efter behandlingen. Jeg gav ham endnu en behandling i dag søndag eftermiddag, da jeg i torsdags lærte at løsne 4 særlige punkter i ryggen, som i høj grand hjælper med at løsner “hele ryg-fladen” – nærmere teknisk forklaring undgår jeg

På billedet ses hans venstre skulder før og efter behandlingen. Den skarpe betragter kan se, at skulderen før behandlingen er spændt og derfor slet ikke i kontakt med briksen. Efter behandlingen er hele skulderen afspændt og derved i kontakt med briksen. Det var ikke kun skulderbæltet behandlingen havde haft en rigtig god effekt på. Ryggen har det fint igen.

“Det summer i hele kroppen”, “jeg føler mig fuldstændig let”, “jeg har aldrig oplevet noget lignende”. Reaktionerne og oplevelserne på en Body SDS elev-behandling er mange OG forskellige fra klient til klient – og fra behandling til behandling.

DAGENS CITAT FRA BRIKSEN:
Midt i en af dagens behandlinger udbryder min klient:

“Wow jeg får en følelse af virkelig at elske mig selv…”

Må sige jeg var tæt på at fælde en tåre eller to! Hvor er det stærkt, at en Body SDS behandling kan fremkalde så mange forskellige følelser, og følelsen af at elske sig selv er vel nok en af de mest fantastiske at komme i kontakt med. TAK

I går lørdag fortalte en af mine klienter, at hun fredag var blevet opfordret til at søge læge af sine kollegaer, fordi hun havde problemer med at trække vejret. Under, og særligt efter, behandlingen var hun ubeskrivelig lettet og glad… for hun kunne trække vejret ubesværet helt ned i MAVEN.

Alt i hendes krop sitrede og hun følte i den grad en lettelse og glæde efter behandlingen.

“Micha er en utrolig tillidsskabende behandler. Jeg følte mig i trygge hænder og mærkede, at hun var meget opmærksom på mig undervejs i behandlingen.

Selve behandlingen var så givende og min krop føltes fri og boblende bagefter. Mit åndedræt havde langt bedre betingelser fordi spændingen omkring mit mellemgulv var løsnet. Som om min krop var sat fri.

Jeg vil varmt anbefale en behandling hos Micha”

I lørdags havde jeg en fantastisk klient på briksen, som efter endt behandling udbrød:

“Jeg føler mig 2 meter høj (det er hun IKKE) og hele min krop er helt fri – sådan havde jeg det også efter sidste behandling. Dagen efter var min krop dog helt anderledes tung, på en behagelig måde, som om den arbejder – hvilket den jo også gør”

I går havde jeg en fantastisk klient på “briksen”.
Da hun kom, havde hun svært ved at sætte sig, løfte benene og tage skoene af pga. smerter ved lænden.
Under behandlingen oplevede hun, at smerterne aftog helt fysisk, og hun følte sig “lettet” – ikke kun i lænden, men i hele kroppen.
Efter behandlingen satte hun sig uden problemer ned, løftede benene og tog sko på selv.

Kickstarter dagen med det største smil når jeg får sådan besked fra den mest fantastiske skønne kvinde, som var til behandling hos mig i går:

“På vej hjem i toget efter min første men absolut ikke eneste sds behandling hos Micha havde jeg en oplevelse af, at alle i metroen observerede mig og tænkte “Wauw, hvor hun stråler af velvære og indre ro”. Og det var præcis sådan jeg havde det. Sjældent har jeg oplevet stress og hverdagens tanker forsvinde så hurtigt. Tusind tak for en fantastisk oplevelse, jeg er glad for, at jeg fik booket min næste tid allerede inden jeg gik ud af døren”

“Micha er fantastisk…. fik min 2. behandling igår og det er intet mindre end FANTASTISK…..Min slidte krop siger af tak.”

Bestil tid til behandling

Ønsker du at bestille tid til behandling, kan du se ledige tider og bestille din behandling på nedenstående knap.

Tider kan bestilles indtil 24 timer før behandlingen ønskes.