Sådan foregår en Body SDS elev-behandling

Body SDS er en fysisk behandlingsform, hvor indføling hos mig som behandler er særlig vigtig, og en meget central del af min uddannelse. Jeg øver mig i at mærke, hvor spændingerne er i din krop. For at løsne dem, og rette eventuelle skævheder i kroppen, benytter jeg særlige massageteknikker kombineret med bevægelse af led og muskler. Du vil opleve, at det kan være smertefuldt nogle steder, mens andre steder slet ikke har samme smerte. Mange klienter betegner dette som "en god smerte", og smerten være forsvundet eller meget mindre efter endt behandling.

Åndedrættet er ligeledes en meget central del af behandlingen. Jeg guider dig til at aktivere åndedrættet under behandlingen, for når du trækker vejret dybt, slapper du mere af, dit lymfesystem aktiveres og dine indre organer bliver "masseret".
Læs mere om åndedrættet, og hvorfor det er så vigtigt

Samtale før, under og efter behandlingen, i det omfang du har brug for det, er ligeledes et vigtigt parameter ifm. Body SDS behandling.
Er det første gang du er til behandling hos mig, er det rart for dig, kort at høre om mig, og om Body SDS. Som behandler er jeg nysgerrig for at høre om dig, samt høre om årsagen til, at du har valgt at få en Body SDS behandling.
Har du været til behandling hos mig tidligere, er formålet med samtalen at samle op siden sidst.
Under behandlingen kan du komme i kontakt med oplevelser, som har lagret sig i din krop, og som gennem behandlingen "forløses", som vi naturligvis taler om i det omfang, det giver værdi for dig.
Endelig afsluttes behandlingen med en kort samtale om din oplevelse af behandlingen, samt om du oplever at have brug for flere behandlinger.

Helt praktisk foregår behandlingen i undertøj på en briks, hvor du har et tæppe eller et lagen over dig. Behandlingen varer 50 minutter, og er uden brug af olie eller beroligende musik.

Hvad er elev-behandling?
At blive en dygtig behandler kan du ikke læse dig til, da det er et håndværk, som kræver mange timers øvelse. Derfor tilbyder jeg elev-behandlinger til reducerede priser Elev-behandling er en fuld behandling på 50 minutter foretaget af mig, som fortsat er under uddannelse til kropsterapeut, hvor jeg øver mig i de teknikker og teorier, jeg lærer på skolen.


Behandlings-adresser & tider
Brøndby Strand:
Grønnesti 6, 2660 Brøndby Strand 
Onsdage fra 18-21
Lørdage fra 11-14

Rødovre:
Loaderiet, Gunnekær 28 st, 2610 Rødovre 
Tirsdage fra 8-17
Fredage fra 10-17

Kontakt
Mail: kontakt@wisebody.dk
Tlf.: 31 22 02 79
CVR. 3615 6465
Mobilpay: 455 259

Din sikkerhed:
Forsikring
Tavshedspligt

logo150gif