Derfor er åndedrættet vigtigt 

Dybe åndedrag er dit bedste redskab til at opnå et sundt helbred. Det er gratis, er uden bivirkninger og så har du det altid "lige ved hånden".

Det dybe åndedræt er en central del af Body SDS elev-behandlinger af flere årsager. Dels slapper du mere af i og under behandlingen, når du tillader dig selv at trække vejret dybt.
Dels skabes der mere "rum" i dig, da dybe vejrtrækninger kommer ned i maven, hvor en række følelser er forankret. Disse kan forløses, når du trækker vejret dybt, og måske forsvinder de ikke helt, men kommer sandsynligvis til at fylde mindre, og derved er der plads til nye oplevelser i dit liv.
Læs mere om Body SDS

NB! Vejrtrækningsøvelsen er ikke Body SDS-regi. 

Det dybe åndedræt i Body SDS regi foregår ved at trække vejret ind gennem næsen med fokus på at udvide bugen. Udåndingen foregår gennem munden med "Ahhh"-lyd, som kommer fra bunden af halsen. Dette virker grænseoverskridende for mange mennesker, men min erfaring er, at jo flere gange du er til behandling, jo mere naturligt bliver det for dig. Jeg har haft klienter, som de første gange sagde "det her lærer jeg ALDRIG", og som nu fortæller, at de tit sender mig en tanke, når de i løbet af dagen eller når de sætter sig i sofaen om aftenen og tager dybe indåndinger, fordi de har oplevet, hvor forløsende det er for kroppen og sindet - noget de aldrig har gjort tidligere.

Lidt biologi og baggrundsviden

Da jeg første gang blev bedt om at tage en dyb indånding på et stemmetræningskursus, trak jeg maven ind, da jeg trak vejret ind, og spilede maven ud, da jeg pustede ud. Det var jo logisk "man trækker jo vejret ind (og derved maven), og puster ud (og derved udspile maven). Men nej. Det viste sig, at jeg ligesom virkelig mange andre mennesker trak vejret modsat - dels fordi jeg ikke vidste bedre, og fordi jeg aldrig havde øvet mig. Med fokus og øvelse fik jeg hurtigt rettet op på det.

Meget forenklet fortalt fylder en dyb indånding nemlig lungerne med ilt til blodet, og derfor udspiles maven i forbindelse med indåndingen. Lungerne tømmes igen ved udåndingen, og afgiver kuldioxid, hvorfor maven bliver flad ved udånding.

Hos mange moderne mennesker sker vejrtrækningen i brystet, åndedrættet bliver således overfladisk, og det sympatisk nervesystem er på konstant arbejde. Det sympatiske nervesystem er fra naturens side designet til at skulle aktiveres, når vi skulle løbe fra en sabeltiger eller sætte action under en jagt. Altså i situationer, hvor vi skulle flygte eller kæmpe. Trækker vi primært vejret i brystet, tror kroppen med andre ord, at den konstant er på flugt eller i kamp, hvilket er stressende i det lange løb. Når åndedrættet bliver overfladisk og hurtigt, udvides blodkar i hjerte, hjerne og muskler. Iltforsyningen optimeres, og trækker blod og energi væk fra hudoverfladen og de fordøjende organer.

Modsat aktiveres det para-sympatisk nervesystem, når du trækker vejret helt ned i maven. Denne del af nervesystemet sørger for, at vi kan få ro, fordøje maden og opbygge energi. Endvidere føres blodet ud til hudens overflade, sænker blodtrykket og får hjertet til at slå langsommere.

Når vi trækker vejret afgiftes kroppen, og ca. 60% af kroppens affald udskilles via lungerne. Så jo dybere du trækker vejret, jo mere frisk ilt får din krop og du opnår mere ro i kroppen. Trækker du vejret overfladisk i brystet recirkuleres luften, og det er basalt set den samme luft, som hives op og ned.

Dybe vejrtrækninger har også indflydelse på dine indre organers velbefindende, samt på lymfesystemet i din krop.
Når du trækker vejret ned i maven masseres de indre organer, hvilket optimerer bl.a. tarmenes funktion og således din fordøjelse. Flere og flere er opmærksomme på sammenhængen mellem en sund tarmfunktion og immunforsvaret.
Lymfesystemet er et meget kompliceret system, som bl.a. sikrer at væskebalancen opretholdes i kroppens væv, og som sørger for at hjælpe ved bl.a. hævelser. Ligeledes befinder kroppens immunforsvarsceller sig i lymfen, så når lymfen aktiveres pumpes disse hurtigt rundt i kroppen, og derved får vi et stærkere helbred.


Behandlings-adresser & tider
Brøndby Strand:
Grønnesti 6, 2660 Brøndby Strand 
Onsdage fra 18-21
Lørdage fra 11-14

Rødovre:
Loaderiet, Gunnekær 28 st, 2610 Rødovre 
Tirsdage fra 8-12
Fredage fra 12-17

Kontakt
Mail: kontakt@wisebody.dk
Tlf.: 31 22 02 79
CVR. 3615 6465
Mobilpay: 455 259

Din sikkerhed:
Forsikring
Tavshedspligt

logo150gifL