fbpx

Om Body SDS

Body SDS behandling

Sådan foregår en Body SDS behandling

For at løsne spændingerne og rette eventuelle skævheder i kroppen, benytter jeg særlige massageteknikker kombineret med bevægelse af led og muskler. Du vil opleve, at det kan være smertefuldt nogle steder, mens andre steder slet ikke har samme smerte. Mange klienter betegner dette som “en god smerte”, og smerten være forsvundet eller meget mindre efter endt behandling.

Åndedrættet er ligeledes en meget central del af behandlingen. Jeg guider dig til at aktivere åndedrættet under behandlingen, for når du trækker vejret dybt, slapper du mere af, dit lymfesystem aktiveres og dine indre organer bliver “masseret”.

Læs mere om åndedrættet, og hvorfor det er så vigtigt.

Samtale før, under og efter behandlingen i det omfang, du har brug for det, er ligeledes et vigtigt parameter ifm. Body SDS-behandling.

Er det første gang, du er til behandling hos mig, er det rart for dig kort at høre om mig og om Body SDS. Som behandler er jeg nysgerrig på at høre om dig, samt høre om årsagen til, at du har valgt at få en Body SDS-behandling.

Har du været til behandling hos mig tidligere, er formålet med samtalen at samle op siden sidst.

Under behandlingen kan du komme i kontakt med oplevelser, som har lagret sig i din krop, og som gennem behandlingen “forløses”, som vi naturligvis taler om i det omfang, det giver værdi for dig.

Endelig afsluttes behandlingen med en kort samtale om din oplevelse af behandlingen, samt om du oplever at have brug for flere behandlinger.

Helt praktisk foregår behandlingen i undertøj på en briks, hvor du har et tæppe eller et lagen over dig. Behandlingen varer 50 minutter og er uden brug af olie eller beroligende musik.

Bestil tid til behandling

Ønsker du at bestille tid til behandling, kan du se ledige tider og bestille din behandling på nedenstående knap.

Tider kan bestilles indtil 24 timer før behandlingen ønskes.

Video om Body SDS

Se, hvordan en behandling foregår