Hvorfor kan det hjælpe nogen at
Sove med mundtape?
Hvorfor kan du have brug for mundtape når du sover?
Når vi sover, kan det være svært at vide, om vi trækker vejret ind og ud gennem en vidt åben mund, eller om vejrtrækningen foregår ind og ud gennem næsen med lukket mund.
Kan du sige ja til en eller flere af disse situationer eller tilstande, sover du med stor sandsynlighed med munden åben, og det kan være en hjælp for dig at sove med mundtape:
- Du vågner og er tørstig
- Du vågner og er tør i munden
- Du skal op og tisse om natten
- Du snorker*
- Du føler dig ikke udhvilet selvom du har sovet 7-9 timer
* De fleste mennesker snorker med munden åben, men man kan også snorke selv med lukket mund.
Alle mennesker snorker ind imellem, kvinder, mænd, unge og gamle
Hvorfor er det vigtigt at sove med munden lukket?
Nervesystemet reagerer på måden du trækker vejret på, om du sover eller er vågen.
Trækker du vejret ind og/ eller ud gennem munden aktiverer du det sympatiske nervesystem, også den del af det autonome nervesystem, som sætter gang i kroppens stress-respons.
Med andre ord tror kroppen du er i en farlig situation, eller i “stress-mode”, hvis din mund er åben imens du sover.
Omvendt er det, hvis munden er lukket og du trækker vejret ind og ud gennem næsen – også om natten.
Sover du med mundtape, hjælper du munden med at være lukket. Bare et lille stykke mundtape kan gøre en stor forskel.
👉 Download og læs mere om at komme igang med at sove med mundtape i min guide her 👉
6 fordele ved at sove med mundtape:
- Det parasympatiske nervesystem, som også kaldes “ro og hvile”-nervesystemet aktiveres, og derved vil du oplever en mere dyb og restituerende søvn, hvor både hjernen og kroppens organer får mulighed for at rense ud efter en lang dag.
- Når det parasympatiske nervesystem er aktivt dannes der spyt i munden, og du vågner derved ikke op og er tørstig, fordi munden er helt tør.
- Når du trækker vejret gennem næsen, som du gør når munden er lukket med mundtape, varmes og fugtes den luft du indånder. Derved undgår du at vågne knastør i munden.
- Vejrtrækning gennem næsen aktiverer dannelse af nitrogenoxid i næsens bihuler, pande- og kæbehulerne. Nitrogenoxid virker bl.a. udvidende på den glatte muskulatur, der findes omkring vores organer herunder blæren. Når den glatte muskulatur omkring blæren er mere blød og smidig, kan den indeholde mere urin, og på sigt vil dine natlige tisseture blive færre og potentielt helt forsvinde.
- Langt de fleste mennesker snorker med åben mund.
Ved at tage et lille stk. mundtape for munden vil du potentielt reducere snorken.
Dette kan dog underbygges med, at du om dagen styrker din tunge. Læs mere her. - Trækker du vejret gennem næsen bliver kroppens muskler, bindevæv, hjerne, hjerte og celler iltet optimalt.
Hjernen er storforbruger af ilt, så når du under dine ca. 8 timers søvn bidrager med at give den optimalt med ilt, vil du opleve følelsen af at være mere udhvilet og klar til dagen.
Er det farligt at sove med mundtape?
Det har været fremme i tv for nylig (forår 2025), at det kunne være farligt at sove med mundtape. Udtalelserne faldt ifm. en udsendelse om søvnapnø.
Har du søvnapnø, og er du i tvivl om brug af mundtape, vil jeg altid anbefale dig at kontakte din læge.
For nogen kan det lyde virkelig grænseoverskridende at sove med noget tapet for munden.
Mærker du det allerede ved at læse om det, men er alligevel nysgerrig på brugen af mundtape, kan jeg anbefale dig at vænne dig til følelsen af, at have noget klistret for læberne om dagen i vågen tilstand.
Du kan eksempelvis mundtape for munden, hvis du en dag arbejder hjemme, sidder foran tv eller hvis du læser inden sengetid. Når du så lægger dig til at sove, kan du tage det af.
Det gjorde én af mine klienter, og en aften havde klienten vænnet så så meget til følelsen af at have læberne lukket med mundtape, at personen faldt i søvn uden først at tage det af.
Hvilke typer mundtape findes?
- Mundtape, sleeptape eller mundplaster, der er mange betegnelser for det samme, og mundtape kommer i flere varianter.
Myotape er et mundtape, som du sætter rundt om hele munden, og ikke henover læberne.
Det hjælper til at holde munden lukket om natten, og er godt at bruge, hvis du føler det er for grænseoverskridende, at have noget klistret hen over læberne.3M Micropore tape er en anden mulighed, som jeg selv har brugt i snart 4 år. Fordelen er at det er billigt, og at du selv kan justere størrelsen af det stykke mundtape du ønsker.
For at være effektivt behøver du nemlig ikke klistre hele munden til, men kan nøjes med et stykke mundtape på størrelse med et frimærke.Når du bliver mere vant til følelsen og får tillid til at du sagtens kan tale, hoste og ja naturligvis trække vejret gennem næsen med mundtape for mundtape for munden, kan du gradvist øge størrelsen, hvis du ønsker det.
Der findes også andre typer mundtape på markedet.
På videoen her fortæller min klient Peter, hvad det har givert ham, at sove med mundtape 👉
👉 Fra at have svært ved at falde i søvn til at falde hurtigere i søvn.
👉 Fra at sove let til at sove dybere.
👉 Fra at snorke til at snorke mindre.
👉 Fra at vågne ikke udhvilet til at være veludhvilet om morgenen.
👉 Fra at vågne med en tør mund til ikke længere at gøre det.
Oplevelser fra mine klienter, som sover med mundtape
Bestil tid til individuelt vejrtrækningsforløb
Et individuelt vejrtrækningsforløb består af 5 gange 60 minutters fokus på vejrtrækning.
Forløbet skræddersyes til dig, din situation og dine behov for bevidsthed ift. vejrtrækning.
Forløbet består af guidede øvelser, som vi laver sammen og som du nemt tager med hjem og kan bruge i din hverdag. Forløbet øger 100% din bevidsthed på din vejrtrækning så du opnår mere ro, overskud og energi i hverdagen.
